Specialsnedkeri - smukt design og brugbart håndværk

Jeg er en ægte håndværker, kreativ og praktisk. Jeg tager udgangspunkt i det traditionelle snedkerfags principper og kombinerer det med moderne muligheder og personligt design.

Træ er mit grundmateriale, som jeg kan forene med andre materialer og tilvejebringe produkter, som i udtryk og form er unikke.

Men jeg er ikke blot kunstner, hvilket betyder, at jeg også kan virke som en praktisk problemknuser, hvad angår snedkerarbejde. Træets brugbarhed og skønhed giver inspiration, som gennem alle tider har velsignet mennesker på alle måder og alle steder.

Jeg tager udgangspunkt i de konkrete ønsker og idéer og deler mine faglige vinkler i processen fra tanke til virkelighed. Gensidig inspiration er vigtig – derigennem fremkommer den specielle løsning, som bliver til det særlige resultat, der ikke kan løses af lagervarer. Sammen kan vi finde nye muligheder, hvor slutproduktets værdi og æstetik er helt sin egen.

Jeg er stolt af at have del i den danske tradition inden for håndværk og design.

Mine arbejdsområder
Om jeg skal arbejde med eksteriør, møbler eller noget helt tredje er ikke vigtigt. Med træ sætter kun fantasien grænser. I arbejdet med træ opstår der en mulighed for formgivning og anvendelse i vidt omfang.

Jeg har et ømt punkt for massivt egetræ, men arbejder med stor fornøjelse med alle træsorter og træmaterialer, som hver især har sine særlige udtryk og egenskaber.

Ved hjælp af traditionelt håndværktøj og moderne maskiner kan jeg skabe, formgive og designe smukt og brugbart håndværk. I træets oprindelige æstetik kan håndsnedkeriet gennem personlig tilpasning få en plads blandt det dyrebareste eje.

Udover bestillingsarbejdet arbejder jeg også med min egen møbellinje, der sælges efterhånden, som design og forarbejdningsproces er overstået.

Alle har mulighed for at erhverve sig et stykke snedkeri, som er tilpasset netop dem, hvad enten det er privat, virksomhed, institution eller museum.