Orgelbyggeri - og den gode stemning

Med hjemsted i hjertet af Jylland er der som orgelbygger aldrig særligt langt til opgaverne, og derfor kan jeg servicere orgler vidt omkring.

Jeg har base ved Viborg, og det betyder helt praktisk, at mine muligheder for at komme godt rundt i Jylland er meget fine.

Et orgel er ikke bare et orgel, men har sin egen historie, egenskaber og skal spille og fungere i sin egen sammenhæng. Denne grundlæggende respekt for det enkelte instrument, og den gode kundekontakt er vigtig for mig, og jeg lytter til, hvad der er de vigtige prioriteringer for mennesker, som er omkring det, og finder frem til holdbare løsninger, hvor der tages udgangspunkt i det eksisterende, som ofte kan videreføres og sikres til mange års glæde og gavn.

Jeg har en god forståelse af, hvad orglet går igennem fra tid til anden, hvor der forebygges og afhjælpes, samt nødvendig planlægning i forbindelse med kirkerestaureringer.
Et velpasset instrument holder længere og spiller bedre.


Uddannelse og erfaring
Jeg er uddannet orgelbygger og -stemmer og har arbejdet inden for feltet i mere end 15 år både med nybyggeri, restaurering, vedligehold og særligt stemning.

Jeg har serviceret mange instrumenter gennem tiden og er vant til at levere kvalitetsarbejde både i en helt ny opgave og ved tilbagevendende tilsyn år efter år.

Jeg giver gerne forslag til optimering af orglets virke – og tit er det jo netop sådan – at vi gennem samarbejde pludselig opnår en dybere forståelse eller indsigt, som viser sig at øge glæden ved og gavnen af det eksisterende.

Som orgelbygger kan jeg varetage opgaver lige fra udbygning og restaurering til rensning og stemning. Og netop stemningen er min spidskompetence, som jeg er kendt for at være særlig dygtig til. Både et lille kisteorgel og det største domkirkeorgel kræver hver især deres særlige tilgang, hvis den gode stemning skal bevares året igennem.

Jeg har kapacitet til større og mindre opgaver, både i kirken og på eget værksted eller i eksterne faciliteter. I de opgaver, som kræver yderligere arbejdskraft og kundskab, samarbejder jeg med andre dygtige fagfolk.

Udover min faglighed har jeg også en geografisk placering og menneskelige kvaliteter, som kvalificerer mig til arbejdet. Fra Viborg kan jeg hurtigt nå rundt i Jylland, og som kendt lokal mand rejser jeg også vidt omkring til de steder, hvor der er brug for en dygtig og engageret fagmand.

Hver enkelt pibe er et selvstændigt instrument som er uundværlig i den store sammenhæng

Alle orgeldele påvirkes af brug og tid, men kan igen blive gjort klar til mange års spil

Opgaverne kan løses både ved orglet eller på værkstedet